JAS OG MIKA

IDÉUDVIKLING

TILRETTELÆGGELSE

PRODUKTIONSLEDELSE

POSTPRODUKTION

Samarbejdet med Jasmin og Mika har stået på siden Marstudios opstart, og er stadig en sand fornøjelse. Det har ført til bl.a. nedenstående videoer samt hele Jas & Mikas julekalender anno 2022, hvortil vi har bidraget med udvikling, uplining, casting, tilrettelæggelse og videoediting.

Simba Prisen 2023

VORES BIDRAG

 I løbet af samarbejdet har Marstudio bidraget med en bred vifte af tjenester og støtte til Jasmin og Mika:

  • Gennem regelmæssige udviklingsmøder med Jasmin og Mika har vi sammen udtænkt nye videokoncepter og udarbejdet detaljerede content planer for at sikre en konsekvent og engagerende tilstedeværelse på deres kanal.
  • Vi har været en aktiv part i tilrettelæggelsen og produktionen af deres gameshow i 2023, hvor vi deltog som tilrettelæggere i præproduktionen samt som produktionsleder under optagelserne af de fire videoer.
  • Vi har bidraget i udviklingen af deres julekalender i 2022 (en serie bestående af 24 YouTube-videoer), hvortil vi dertil hjalp med casting og koordinering af deltagere samt tilrettelæggelse af videooptagelserne.
  • Vi har faciliteret et tæt samarbejde mellem dem og en dedikeret editor, som redigerede deres videoer kontinuerligt over en længere periode.
  • Og så har vi assisteret med at arrangere locations, medvirkende og andre nødvendige ressourcer til en lang række videooptagelser for at sikre, at deres visioner kunne blive realiseret.

RESULTATER

Det langvarige samarbejde har båret frugt og resulteret i en lang række vellykkede projekter og videoer, der har engageret og underholdt Jas & Mikas publikum. Ved at kombinere vores ekspertise og kreativitet har vi sammen skabt indhold af høj kvalitet, som har bidraget til at styrke Jasmin og Mikas brand samt niveau på deres YouTube-kanal, som pt. er én af de mest populære YouTube-kanaler i dansk kontekst.

 “Marstudio gør større YouTube-projekter sjovere og mere overskuelige!
Mia er super god til at komme med kreative indspark, og er generelt en dygtig tilrettelægger. Vi bruger hende selv meget og vil varmt anbefale hende!”

Jasmin Lind & Mika Schultz / Jas & Mika